Materiale
Miles pant denim fra Aiayu er lavet i 100% økologisk chetna bomuld. Chetna er et non-profit program, som hjælper farmere med at opnå en bedre og mere stabil indkomst gennem bæredygtigt landbrug. Bomulden er samtidig GOTS-certificeret – sourcet og bearbejdet lokalt i Indien på en BSCI-certificeret fabrik, som sikrer et højt niveau af social og miljømæssig ansvarlighed.
Når bomuldet dyrkes økologisk, betyder det at dyrkningen er langt sundere for både jorden den dyrkes på, for miljøet omkring det og landmændene der arbejder med det til dagligt. Dyrkningen af økologisk bomuld sikre derfor at landmændene og deres familier ikke bliver udsat for giftige kemikalier i jorden eller gennem deres mad og drikkevand.
Udover de mange fordele som økologisk bomuld har på miljøet og bæredygtigheden, er der også en lang række andre fordele. Blandt andet har de længere, stærkere og blødere fibre end konventionelt bomuld. Dette betyder at den økologiske bomuld er af en langt højere kvalitet. Konventionelt bomuld har nemlig korte og svagere fibre, som nemt kan gå i stykker. Derudover har det en høj absorberingsevne og kan bæres direkte, samt sikkert, mod huden uden følgegener. Dette gør også økologisk bomuld til et meget allergivenligt materiale.
Alt dette er med til at gøre Miles pant denim til det perfekte miljøvenlige valg.