Lakrids by Bülow – Love Peaches 295g.
For nogle er ferskner frugternes dronning, og vi forstår godt hvorfor.
Lakrids by Bülow – Love Peaches 295g forener søde noter fra saftige ferskner med en kerne af sød lakrids, alt sammen drageret i blød hvid chokolade, med et hint af salmiak og et strejf af passionsfrugt.
En sprød sukkerskal giver det sidste crunch, som kronen på værket.
Historien om Handmade & Organic er historien om Johan Bülow anno 2007. Dengang han stadig stod i sin mors køkken på Bornholm og drømte om at lave verdens første gourmetlakrids. Dengang han med tårnhøje forventninger til sit projekt i månedsvis kæmpede for at få den klistrede, brunlige masse i bunden af gryden til at ligne og smage af lakrids. Det lykkedes, og Johan begyndte at sælge håndrullet lakrids – skåret i bidder med et pizzahjul – fra sin lille butik i Svaneke. Lakridsen blev langtidskogt i en åben bolsjegryde. Den havde et karamelagtigt bid og en intensitet i smagen, som var den rene fryd for sande lakridselskere.